Skip to main content

Løb i regnvejr og kulde – en hård opgave for nogle, spændende for andre. Uanset hvilken type løber du er, kan du med løbetøj og løbesko i GORE-TEX være velforberedt til alle de regnfulde løbeture. Men hvad er GORE-TEX eller GTX-materialet? Hvornår bør du bruge det, og hvornår er det bedre ikke at have det på? Læs videre for at finde ud af det.

Køb GTX-løbesko

GORE-TEX virksomheden blev grundlagt i USA helt tilbage i 1958. Virksomheden startede ud med at isolere elektronikvarer. Senere fandt man ud af, at udstrakt PTFE-film også kunne bruges til at lave vandtæt og åndbart sportstøj og -udstyr. GORE-TEX materialet har endda fundet sin plads uden for Jordens atmosfære: På NASA’s første rumfærgemission brugte astronauterne rumdragter, der var udformet i GORE-TEX fibre. Interessant detalje: GORE-TEX udvikler kun materialet, og laver hverken tøj eller andre ting selv. Det innovative materiale PTFE (ePTFE) bruges af verdens bedste mærker til udendørs-, sports- og livsstilsprodukter – også til sportstøj, løbesko og tilbehør til løb. Datterfirmaet Gore Wear tilbyder derimod kvalitetstøj til behagelig og sikker træning for atleter.

GORE-TEX Technologie

HVAD ER GORE-TEX?

GORE-TEX er et vandtæt materiale med åndbare egenskaber. Det berømte ”GUARANTEED TO KEEP YOU DRY”-løfte giver en pålidelig produktgaranti verden over. Løbere er afhængige af GORE-TEX-udstyr under terrænløb, udholdenhedsløb eller konkurrencer under våde forhold. Fordelene ved GTX-materialet ligger i kombinationen af at være både åndbart og vandtæt.

SÅDAN VIRKER GORE-TEX:

Dybest set er sko og tøj bygget op af forskellige lag. GORE-TEX-materialet er placeret mellem det inderste og yderste lag. Materialet er udformet som en membran med milliarder af mikroskopiske porer. Disse porer er omkring 20.000 gange mindre end en dråbe vand, men dog større end et svedmolekyle. Vandet kan ikke trænge ind i membranen udefra, mens sved effektivt ledes væk indefra. Dette gør GORE-TEX membranen vandtæt. Sne og regn har ikke en chance! Med mottoet ”We test to the limit, because life tests us to the limit” (”Vi tester helt til grænsen, fordi livet tester os til grænsen”), garanterer GORE-TEX kvaliteten af deres produkter.

HVORNÅR BØR DU BRUGE GORE-TEX:

GORE-TEX løbetøj og løbesko er velegnede til forskellige forhold. Generelt bærer udendørs atleter deres GORE-TEX udstyr primært ved lave temperaturer såvel som i forhold med regn og sne. Tøjet kan naturligvis også anvendes i overensstemmelse med din træningstype eller under en del af din træning.

1. Under opvarmning eller nedkøling
2. Under længere udholdenhedsløb
3. Under terrænløb

Under konkurrencer er det vigtigt at holde kroppen varm mellem events og i pauserne mellem. Med en GORE-TEX løbejakke kan du holde din overkrop varm og tør, både når du varmer op og når du køler ned. Under længere løb eller terrænløb er det vigtigt hele tiden at holde kroppen tør for at undgå nedkøling. Også her tilbyder en vind- og vandtæt løbejakke med GORE-TEX-materiale pålidelig beskyttelse.

Køb GTX-løbejakker
GORE-TEX Laufschuhe
GORE-TEX Bekleidung
GORE-TEX Laufschuhe

GORE-TEX LØBESKO OG -TØJ

Den vandtætte GORE-TEX-membran findes i sko, tøj og tilbehør fra forskellige mærker. Salomon bruger for eksempel GORE-TEX teknologi i mange af deres terrænløbesko. Men ASICS og HOKA ONE ONE har også GORE-TEX terrænløbesko i deres udvalg. Godt at vide: Selve materialet er vandtæt. Det betyder dog ikke, at skoene er 100% vandtætte. Fordi: Vand og fugt kan komme ind i sko på forskellige måder.

GORE-TEX bruges også til løbetøj, primært i løbejakker og tights. GORE-TEX er helt vandtæt, mens andre teknologier ofte kun er vandafvisende. Det er derfor vigtigt, at du altid tilpasser dit løbeudstyr til forholdene. Hvis du er ved at planlægge et udholdenhedsløb på en kold dag med konstant eller kraftig regn, er GORE-TEX tøj ideelt. Andre mærker er selvfølgelig også begyndt at udvikle vandtætte materialer selv. For eksempel har Odlo med DualDry-teknologi også vandtæt udstyr med åndbare egenskaber.

ALTERNATIVER TIL TØRT VEJR

På dage, hvor der ikke er udsigt til vådt vejr, kan du bruge vandafvisende i stedet for vandtæt materiale. Til dette formål har GORE-TEX udviklet GORE-TEX INFINIUM-produkterne. Men også her har andre sportsmærker deres egne alternativer. Et par eksempler: Nike’s Shield Collection der tilbyder beskyttelse mod vejret, samt godt greb og reflekterende detaljer. Andre vejrbeskyttende (ikke vandtætte) alternativer er de robuste vinterudgaver af ASICS’ og adidas’ løbesko.

Køb GTX-terrænsko

LØB I REGN OG KULDE

Regner det, er det koldt, og er det som om, at der er ekstra langt til hoveddøren i dag? Med GORE-TEX materialet er der ikke flere undskyldninger! Måske under du dig: “GORE-TEX, det lyder alt sammen godt, men hvad er så ideelt løbeudstyr til vintervejret?” Først og fremmest er det vigtigt at holde fødderne og overkroppen varm og tør. Om vinteren anbefaler vi et trelagssystem bestående af en thermotop, en løbetop og en GORE-TEX-løbejakke. Thermotoppen isolerer kropsvarmen, løbetoppen fjerner straks fugt, og GORE-TEX løbejakken efterlader regnen, hvor den hører hjemme: Nemlig udenfor!

Tip: Hvis du allerede ved, at du skal ud og løbe i ekstremt våde forhold, f.eks. når du skal krydse vandløb og dybere vandpytter, kan GORE-TEX sko eller tøj være en dårlig ide. I disse tilfælde kan dine sko blive fyldt med vand, hvilket følgelig ikke kan komme ud gennem membranen igen. Til disse tilfælde anbefales det, at bruge “almindelige” løbesko, da vand heri drænes ud gennem det ikke-vandtætte materiale indefra.

Køb vandtætte løbejakker
GORE-TEX
GORE-TEX Laufschuhe
GORE-TEX Lauf

MÅLSTREGEN

GORE-TEX-membranen holder regn og sne ude, og fjerner effektivt sved. Mens de nye GORE-TEX INFINIUM-produkter ikke er vandtætte, men vandafvisende, tilbyder den velkendte, originale teknologi helt vandtæt beskyttelse. GORE-TEX øger kvaliteten af dine løb på kolde og våde dage. Hvis du på forhånd ved, at du bliver nødt til at krydse dybere vandpytter på løbeturen, er det bedre at tage “almindelige” sko eller specielle terrænløbesko på. Disse sko sikrer, at vand, der kommer ind i skoen fra vandpytter ikke bliver ”fanget” i skoen.

Et sidste tip til afslutning: Alle GORE-TEX-produkter er nemme at vedligeholde. Omhyggelig vedligeholdelse sikrer optimal funktion og kan forlænge dit produkts levetid. Hvis den vandafvisende imprægnering ikke længere kan genaktiveres ved vask og tørring, skal den opfriskes. Her skal du altid følge producentens anvisninger! Har du spørgsmål om GORE-TEX-materialet, anvendelsesområde eller de bedste måder at vaske og vedligeholde dit produkt på? Så tøv endelig ikke med at kontakte vores kundeservice. Vores team af eksperter hjælper dig gerne.

Køb GTX-sko