Skip to main content

ASICS Novablast 5 – Allroundskoen med en hurtig karakter

Få mere fart på dine løbeture med den nye ASICS Novablast 5! Denne lette allrounder bliver konstant forbedret og byder på den perfekte balance af komfort og performance den den daglige træning. I denne blog kan du læse alt om denne nyhed i Novablast-kollektionen. Læs vores anmeldelse og lad dig inspirere.

Hvad er nyt?

  • Forbedret overdel for større komfort og sikkerhed
  • FF Blast Max-skum i mellemsålen giver blød, responsiv støddæmpning
  • Forbedret ydersål for større robusthed og holdbarhed
Shop damemodelShop herremodel

3grunde til, at ASICS Novablast 5 er den rette sko til dig

Opsomming 1

Du er på udkig efter en let allround løbesko

Novablast 5 er dejlig let, men stadig en ægte allrounder. Uanset hvilket løbeniveau du har, kan du bruge denne sko til forskellige typer træning. Takket være den tykke sål og den brede platform giver den masser af støddæmpning og god stabilitet til nye løbere. De får ikke bare masser af komfort under deres daglige træning, men kan også forbedre deres niveau ved at øge deres løbetempo på behagelig og sikker vis. Mere erfarne løbere vil sætte pris på dynamikken i denne sko på landevejen, både til korte intervaller og længere udholdenhedsløb.

Opsomming 2

Du vægter komfort og dynamik højt i en løbesko

Elsker du ikke kun komfort, men også en bouncy følelse, når du løber? Så er ASICS Novablast 5 lige det, du leder efter! FF Blast MAX-støddæmpningen er ikke kun meget blød, men har også en virkelig effektiv energireturnering. Mellemsålens geometri kombineret med ydersålens design sikrer en jævn afvikling til forfoden og et dynamisk afsæt ved hvert skridt, næsten lige som hvis man løber på en trampolin. Det gør det nemt at variere tempoet under intervaltræning og holde farten under tempoløb eller lange udholdenhedsløb.

Opsomming 3

Du er på udkig efter en pålidelig partner til din skorotation

ASICS Novablast 5 passer perfekt ind i en skorotation. Skorotation betyder, at man skifter mellem mindst to forskellige løbesko for at belaste kroppen forskelligt i hvert træningspas og også for at forlænge skoens levetid. Novablast 5 er en allround løbesko, men også en temposko. Du kan skifte denne model ud med ASICS Nimbus til dine rolige træningspas og vælge ASICS Superblast (uden carbonplade) eller en af ASICS Metaspeed-modeller (Edge eller Sky) på konkurrencedage.

"ASICS Novablast 5 er den ideelle sko til løbere, der er på udkig efter både komfort og performance til deres daglige træning. Kan varmt anbefales til tempotræningssessioner på forskellige distancer! "

Camille Cholbi – Produktekspert

Vidste du…

Novablast lanceres hvert år i forskellige varianter. Og her mener vi ikke kun farver, men også om en TR- og Lite-Show-version. Og hvad er det nu lige helt præcist? TR står for trail, hvilket betyder, at Novablast TR har en ydersål med pigge til løb på grusveje. Lite-Show-versionen har reflekterende detaljer på overdelen, så du skiller dig ud i mørket.

ASICS Novablast 5 i detaljer

Engineered Mesh

En let overdel i blødt mesh giver optimal komfort og åndbarhed. Polstret pløs, forstærket hælkappe med en trækløkke med reflekterende striber for en sikker pasform.

FF Blast Max i mellemsålen

Et premium støddæmpningsmateriale, der giver blødhed og høj energiudnyttelse ved hvert skridt.

Ydersål med trampoline pod og AHAR-gummi

Trampolin-inspireret design giver ekstra bounce ved hvert skridt. AHAR-gummi med lav densitet giver optimalt greb og slidstyrke.

Novablast 5, en afspejling af ASICS’ filosofi

ASICS kommer fra den latinske sætning “anima sana in corpore sano”, som betyder “et sundt sind i en sund krop”. Denne filosofi er stadig en vigtig del af brandets arv. Kihachiro Onitsuka, grundlæggeren af ASICS, var overbevist om, at motion er nøglen til en bedre livsstil. Han inspirerede, støttede og opfordrede alle til at leve et aktivt liv. Han ønskede, at hans mærke skulle være tilgængeligt for alle atleter, lige fra begyndere til professionelle. Og dette ønske og denne filosofi afspejles i Novablast 5, som er designet til at kunne bruges af en bred skare af løbere, og byder på endnu mere dynamik, så skoen passer til flere, uanset deres niveau.

3egenskaber i ASICS Novablast 5

Opsomming 1

Optimal og sikker pasform

Overdelen i Engineered Mesh-materialet er ikke blot behagelig, men giver sammen med det traditionelle snøresystem en optimal pasform, der tilpasser sig enhver løbers fysik. Pløsen og hælkappen er blødt polstret for at give ekstra komfort under løb. Hælkappen er relativt stiv i bunden, hvilket giver god støtte til foden og stabilitet under løb. Novablast 5 har også en løkke bagpå, som gør det nemt at tage skoen af og på. Der er reflekterende detaljer på løkken for at sikre, at du er mere synlig i mørket.

Opsomming 2

Ekstra tyk sål giver blød og dynamisk støddæmpning

Med den tykke sål (41,5 mm hæl/ 33,5 mm forfod) har Novablast 5 rigtig god støddæmpning under fødderne, hvilket er praktisk ved længerevarende træninger og ved højere intensitet. FF Blast MAX-dæmpningen i sålen er blød, men også responsiv. Desuden sikrer mellemsålens specifikke geometri med en udtalt rocker-form fortil og en mere moderat rocker bagtil en jævn afvikling af foden og en ekstra impuls, når du sætter af. Så du får en dæmpet og jævn løbeoplevelse under dine rolige løbeture, men samtidig den nødvendige dynamik og effektivitet under dine længere eller kortere tempoløb.

Opsomming 3

Ydersål i høj kvalitet

Ydersålen på Novablast 5 er specielt designet til at supplere mellemsålen og forlænge skoens levetid. Forfodens Trampoline Pod koncentrerer FF Blast MAX-skummets energireturnering, så du får maksimal energireturnering ved hvert skridt. AHAR-gummiet har en lavere densitet, hvilket ikke kun reducerer vægten i hele skoen, men giver også et virkelig godt greb. Så du får den sikkerhed og det greb, du har brug for til at øge din hastighed. Dette slidstærke gummi er anvendt på de områder, hvor der opstår mest slitage, hvilket gør skoen særligt holdbar.

ASICS Novablast 5 eller ASICS Superblast?

ASICS Superblast er førende inden for støddæmpning, energireturnering og hastighed. Denne hurtige løbesko har Flytefoam Blast Turbo-skum, som giver høj energireturnering ved hvert skridt. Denne supertrainer er velegnet til både tempotræning og konkurrenceløb. Superblast bruges ofte til lange distancer som halv- og helmaraton, hvor støddæmpning og energireturnering er af højeste prioritet. Novablast 5 er mere velegnet til distancer op til halvmaraton og har mere jordkontakt.

ASICS’ kollektion af løbesko

Vil du vælge den bedste ASICS-løbesko? Så sørg for først at have helt tjek på, om din fodstilling er neutral eller med overpronation. Det kan du nemt gøre via vores Online Shoe advisor.

Novablast 5 er en del af ASICS’ “Run Faster”-kollektion. Denne kollektion består af løbesko, der er beregnet til at løbe hurtige tider under træning og konkurrenceløb. “Run Faster” hjælper dig med at komme op i højeste gear uden besvær. ASICS Novablast 5 er en temposko, som du også kan bruge som allroundsko. Vil du løbe et halv- eller helmaraton så komfortabelt som muligt? Så skal du vælge ASICS Superblast. Vil du hellere have den bedste og hurtigste løbesko til at slå rekorder med? Så overvej ASICS Metaspeed Sky eller Edge. Beslut dig for dit mål, og vælg den passende ASICS-løbesko til hvert træningspas og konkurrenceløb.

Eksempel på rotation af ASICS-sko

Sko-rotation betyder, at man skifter mellem mindst to forskellige løbesko for at belaste kroppen på forskellig vis, og dermed undgå skader. Desuden har hver løbesko et specifikt formål, nemlig at løbe langt eller løbe hurtigt. Nedenfor er vores bud på nogle kombinationer af modeller, hvis du vil skifte mellem forskellige løbesko fra ASICS.

Allround – ASICS Gel Nimbus 26
Tempo/Interval – ASICS Novablast 5
Konkurrence – ASICS Superblast/ ASICS Metaspeed Sky & Edge

Gode sko, gode strømper

Har du valgt ASICS Novablast 5? Så anbefaler vi også at købe gode løbestrømper for at forhindre vabler og holde dine fødder godt ventilerede. ASICS Performance Run Crew Socks til både damer og herrer er halvhøje og lette løbestrømper. Mesh-materialet giver dig optimal ventilation og leder effektivt sveden væk. Strømperne fås i forskellige fine farver, der matcher farven på dine løbesko.

Test af ASICS Novablast 5

Vores løbesko bliver testet af vores egne eksperter. Læs om Camille Cholbis erfaringer med denne sko.

Camille Cholbi

Camille Cholbi

Produktekspert

Tekniske specifikationer ASICS Novablast 5

Type sko
Konkurrencesko
Offset
8 mm (41,5 mm hæl / 33,5 mm forfod)
Vægt
Ca. 225 gram dame / ca. 255 gram herre
Type løber
Neutrale løbere
Dæmpningstype
FF Blast MAX

Forventninger

“Jeg har ikke haft mulighed for at prøve ASICS Novablast endnu, så jeg ser meget frem til at tage den nyeste version af denne serie på, som er blevet meget populær i de senere år. Og da jeg stadig ikke har fundet den helt perfekte sko til min tempotræning, håber jeg at finde den rette kombination af komfort og dynamik i Novablast 5, så jeg nemt kan holde mit optimale tempo, som normalt ligger mellem 4:20 og 4:30 min/km. Jeg håber også, at Novablast 5 vil give mig den stabilitet og det effektive greb, jeg særligt er ude efter i en temposko, især i svingene, hvor jeg ofte har tendens til at miste fart, fordi jeg får svært ved at holde kontrollen.”

Fit

“Jeg er helt vild med looket på den nyeste Novablast. Den er elegant, og den tykke sål ser behagelig ud – og det bliver bekræftet, med det samme man tager skoen på. Den føles fløjlsblød, og overdelen er behagelig lige fra starten. Mesh-materialet er blødt og åndbart. Den halvstive hælkappe er godt foret og giver super god hælbeskyttelse og fast ankelstøtte. Pløsen er halvt fastsyet til skoen og har en tynd polstring for at forhindre trykpunkter. Den forbliver fint på plads under løb. Jeg kan virkelig godt lide den traditionelle snøring, da den passer godt til mine smalle fødder. Forfoden er behagelig, og mine tæer har plads nok til at bevæge sig frit. Kort sagt har ASICS Novablast 5 ikke kun en yderst behagelig pasform, men skoen sidder også sikkert omkring min fod. Indersålen kan tages ud, hvilket er praktisk for dem, der bruger indlægssålet. Skoen er “true to size”, så du kan vælge din almindelige størrelse løbesko.”

Stride

“Jeg testede ASICS Novablast 5 under 3 forskellige træningspas: Et 10 km langt udholdenhedsløb i roligt tempo, et fartleg-træningspas med lange intervaller og et langt udholdenhedsløb i moderat tempo.

Det, der skilte sig mest ud under de tre træningspas, var skoens komfort og blødhed. Jeg lander normalt på hælen, og jeg synes, at FF Blast Max-støddæmpningen både er meget behagelig (ikke for blød), men også ekstremt effektiv til at absorbere stød under løb. Mellemsålens form gør det muligt for foden at afvikle jævnt uden at opleve en svævende fornemmelse. Det giver mig mulighed for at holde et stabilt tempo uden muskeltræthed. Novablast 5 er også meget stabil, både på lange strækninger i roligt tempo og gennem sving. Det betyder, at jeg har god kontrol over hvert skridt uden at miste energi. Det giver mig en masse selvtillid under min fartleg-træning, men jeg føler også, at jeg har en pålidelig partner til de længere udholdenhedsløb. Under min fartleg-træning med lange intervaller følte jeg, at jeg fik god energireturnering, så jeg kunne holde mit tempo uden at gøre en større ekstra indsats. Jeg havde nok forventet, at FF Blast Max-skummet ville give en anelse mere bounce og et mere effektivt afsæt. Skoen har et fantastisk greb; jeg løb både på tørre veje og i regnvejr, og jeg var ikke bange for at glide, selv ikke i et hurtigt tempo på en meget våd vej.”

Use

“For mig er Novablast 5 den ultimative allround-løbesko! Du kan bruge den til alle former for træning, uanset om du er nybegynder eller erfaren løber. For dem, der lige er gået i gang med at løbe og ikke ønsker at investere i flere par sko, er Novablast et rigtig godt valg. Du kan endda løbe dit første konkurrenceløb (5 km, 10 km eller mere) i denne sko. Til erfarne løbere anbefaler jeg Novablast til restitutionsløb, opvarmningsrunder, lange udholdenhedsløb i langsomt til moderat tempo og til fartleg-træning med lange intervaller. Jeg ville dog ikke bruge dem til løb eller kort intervaltræning på banen. Så er det bedre at vælge en mere dynamisk sko som Superblast. Novablast 5 er en allroundsko, som jeg gerne tager med mig på ferier!”

Slutspurten

Siden starten i 2020 er Novablast-kollektionen løbende blevet forbedret for at tilbyde neutrale løbere den bedste kombination af komfort og ydeevne. ASICS Novablast 5 er helt i tråd med dette med en mere behagelig og sikker overdel, FF Blast MAX-dæmpning, der er både blød og responsiv, samt en slidstærk ydersål, der tilføjer momentum med hvert skridt og er skabt til at tilbagelægge rigtig mange kilometer. Takket være disse forbedringer er Novablast 5 en pålidelig og alsidig sko, der kan bruges til forskellige tempi og distancer.

I lighed med ASICS Novablast 5 er Hoka Mach 6 og Saucony Kinvara 15 neutrale allround-løbesko, som giver en super god kombination af fart og komfort.

Er du lige så begejstret som os? Så tjek ASICS Novablast 5 ud i vores webshop. Sidder du tilbage med spørgsmål? Så kontakt vores produkteksperter via vores kundeservice.