Skip to main content

Review

Mizuno Wave Rebellion Pro 2 & Rebellion Flash 2

Mizuno Wave Rebellion Pro 2 og Rebellion Flash 2 er konkurrencesko, der løfter din præstation til nye højder. Vil du opleve et løb med en jævn afvikling og maksimal dæmpning og energireturnering? Så skal du vælge Wave Rebellion Pro 2. Eller er du på udkig efter en hurtig sko til din træning? Så vælg et par Rebellion Flash 2. Hvad synes vi om disse to konkurrencesko? Det kan du læse alt om i vores blog.

Mizuno Wave Rebellion løbesko til damerMizuno Wave Rebellion løbesko til herrer

3 grunde til, at Mizuno Wave Rebellion Pro 2 og Flash 2 er de rette sko til dig

Opsomming 1

Du er en mellem- og forfodsløber og er på udkig efter en konkurrencesko (Rebellion Pro 2)

Mizuno Wave Rebellion Pro 2 er designet til mellem- og forfodsløberen, der ønsker at sætte nye personlige rekorder. Denne konkurrencesko indeholder superfoam (Enerzy Lite+), en Wave Plate med carbon, samt Smooth Speed Assist-teknologien. Denne teknologi giver dig et aggressivt afsæt fra forfoden, så du kan blive ved med at løbe i et højt tempo. Det har aldrig været nemmere at sætte nye personlige rekorder.

Opsomming 2

Du leder efter en temposko til intervaller og hurtige udholdenhedsløb (Rebellion Flash 2)

En temposko skaber en bro mellem din hverdagssko og konkurrenceskoen. Takket være Wave Rebellion Flash 2 er du forberedt på tempoet under konkurrenceløbet. I Flash 2 finder vi en Wave Plate lavet af plast og glasfiber, som gør skoen mere holdbar end en carbonsko.

Opsomming 3

Du er på udkig efter en løbesko med masser af støddæmpning og energiudnyttelse (Rebellion Pro og Flash)

Er du fan af løbesko med masser af støddæmpning og energireturnering? Så bør du helt sikkert overveje Rebellion Flash og Pro som din nye løbesko. Begge sko indeholder Enerzy Lite+-skum, som giver den højeste energiudnyttelse. Pro 2 har 32% mere Enerzy Lite+-skum, og Flash 2 har 21% mere Enerzy Lite+ i forhold til Rebellion Pro 1. Skummet giver dig et skub fremad ved hvert eneste skridt, du tager. Enerzy Lite+ føles dejlig let, så du kan give den ekstra gas i længere tid ad gangen

“Med Mizuno Wave Rebellion Pro 2 føles det næsten, som om du konstant er på vej ned ad bakke. Jeg får et ekstra fartboost af sålens afrundede form. Dette er virkelig en hurtig og innovativ konkurrencesko.”

Menno Munster – Produktekspert

Vidste du..

Geometrien i Wave Rebellion og Flash er inspireret af pigsko til atletik. Produktudviklerne hos Mizuno fik øje på flere ligheder mellem det ideelle løbemønster til langdistanceløb og løbemønsteret til kortdistanceløb. I pigsko er hælen nemlig også meget forhøjet, så du bliver ved med at accelerere fra forfoden. Denne geometri, afrundingen af sålen, kaldes også Smooth Speed Assist.

Wave Rebellion Pro 2 og Flash 2 i detaljer:

Mizuno Wave Rebellion Pro 2
Smooth Stretch-overdel

sidder blødt og komfortabelt om fødderne

Enerzy Lite+

i det øverste lag af mellemsålen giver maksimal energireturnering

Mizuno Enerzy

in det nederste lag af mellemsålen giver god stabilitet

Carbon Wave Plate

med indhak i forfoden sørger for et jævnt afsæt (Pro 2)

Smooth Speed Assist

beskriver hælens ekstreme afrunding, der skaber et aggressivt afsæt fra forfoden

G3-ydersålen
er let, slidstærk og giver et optimalt greb under alle slags forhold
Mizuno Wave Rebellion Flash 2
Smooth Stretch-overdel

sidder blødt og komfortabelt om fødderne

Enerzy Lite+

i det øverste lag af mellemsålen giver maksimal energireturnering

Mizuno Enerzy

in det nederste lag af mellemsålen giver god stabilitet

Glasfiberplade

i mellemsålen skaber et kraftfuldt afsæt (Flash 2)

Smooth Speed Assist

beskriver hælens ekstreme afrunding, der skaber et aggressivt afsæt fra forfoden

G3-ydersålen
er let, slidstærk og giver et optimalt greb under alle slags forhold

Mizuno Wave Rebellion Pro 2 eller Flash 2?

Mizuno Wave Rebellion Pro 2 og Rebellion Flash 2 er begge lynhurtige sko, men med hver sin målgruppe. Wave Rebellion Pro 2 fungerer bedst til mellem- og forfodsløbere, mens løbere, der lander på hælen, får mere ud af Rebellion Flash 2. Du kan også bruge skoene i en sko-rotation. Tag Rebellion Pro 2 på til konkurrenceløb, og løb dine hurtige træningspas i Rebellion Flash 2.

3 egenskaber i Mizuno Wave Rebellion Pro 2 og Flash 2

Opsomming 1

Unik geometri

Mizuno Wave Rebellion Pro og Flash har et unikt design, lige fra første øjekast. Det man typisk lægger mærke til, er det, som Mizuno kalder Smooth Speed Assist. Hælen er hævet endnu mere end i forgængeren. Det holder dig i gang på mellem- og forfoden, selv når du bliver træt af at løbe langt. Rebellion Pro har DNA som en pigsko, hvor alt er gennemtænkt for at spare vægt. Overdelen er blevet en smule tyndere og stærkere end i Pro 1, og hælkappen og skotungen er nu begge mere fleksible og
omslutter foden lidt fastere end før. For at forbedre stabiliteten har Pro 2 nu en lukket helt tæt ydersål
og en bredere base under midtfoden. Tidligere var der en “udskæring” på indersiden, som gjorde
skoen ustabil for nogle løbere.

Opsomming 2

Mizuno Enerzy Lite+-mellemsål (Flash og Pro)

Mizuno Enerzy Lite+-materialet i mellemsålen på Pro og Flash er lavet af nylon. Dette skum er 22% blødere og 35% mere elastisk end det almindelige Mizuno Enerzy-skum. Flash 2 har fået 5 mm mere skum under forfoden, mens Pro 2 har fået 2 mm mere skum under forfoden. Det forbedrer støddæmpningsevnen og energireturen ved afsættet

Opsomming 3

Wave Plate med carbon eller glasfiber

Wave Plate i Rebellion Flash er en Wave Plate lavet af plast kombineret med glasfiber. Denne plade var også indbygget i Flash 1, der blev lanceret sidste år. Mizuno Rebellion Flash 2’s Wave Plate opslides mindre hurtigt end de carbonplader, vi kender fra rigtig mange andre konkurrencesko. Det gør Rebellion Flash 2 ideel som træningssko til dine tempodage. Rebellion Pro 2 har en Wave Plate baseret på carbon. Denne carbonplade løber langs hele sålens længde, og har indhak ved forfoden for at give en mere jævn afvikling. Carbon er meget mere stift end glasfiber, og derfor giver Pro 2 et større hastighedsboost

Mizuno’s kollektion af løbesko

Vil du vælge de bedste løbesko fra Mizuno? Så bør du først have helt styr på, om du er en neutral løber, eller om du har tendens til overpronation. Det kan du nemt gøre via vores online shoe advisor. Mizuno har flere typer løbesko til den neutrale løber. Den mest populære model er Mizuno Wave Rider, som har Enerzy-skum og en syntetisk plade, der giver bedre stabilitet og fin overgang fra hæl til forfod. Løberen med overpronation bør vælge Wave Inspire, da denne model har en hævet Wave Plate på indersiden for ekstra stabilitet. Mizuno Wave Rebellion Pro og Flash fokuserer lidt mere på tempotræning og konkurrenceløb. Bestem dit mål for at vælge den passende Mizuno løbesko til enhver slags træning.

Eksempel på Mizuno skorotation

Skorotation betyder, at man skifter mellem mindst to forskellige løbesko for at belaste kroppen på forskellig vis, og dermed undgå skader. Desuden har hver løbesko et specifikt formål, nemlig at løbe langt eller løbe hurtigt. Nedenfor er vores bud på nogle kombinationer af modeller, hvis du vil skifte mellem forskellige løbesko fra Mizuno

Allround – Mizuno Wave Rider / Wave Inspire
Tempo/Interval – Mizuno Wave Rebellion Flash 2
Konkurrence – Mizuno Wave Rebellion Pro 2

Test af Mizuno Wave Rebellion Pro 2

Vores sko bliver testet af vores egne eksperter. Læs Menno Munster’s erfaringer med Wave Rebellion Pro 2 her.

Menno Munster 21RUN

Menno Munster

Produktekspert

Daan Glorie 21Run

Menno Munster

Produktekspert

Tekniske specifikationer Mizuno Wave Rebellion Pro 2 & Flash 2

Rebellion Pro 2

Skotype
Konkurrencesko
Løbertype
Neutral løber
Trainingstype
Race Day
Offset
4,5 mm (39 / 34,5 mm)
Vægt
Ca. 209 gram
Pladetype
Wave Plate me carbon
Dæmpning
Mizuno Enerzy Lite + & Mizuno Enerzy Lite

Rebellion Flash 2

Skotype
Konkurrencesko
Løbertype
Neutral løber
Trainingstype
Speed Day
Offset
8 mm (37,5 / 29,5 mm)
Vægt
Ca. 245 gram
Pladetype
Wave Plate med glasfiber
Dæmpning
Mizuno Enerzy Lite + & Mizuno Enerzy Lite

Forventninger

Mizuno Wave Rebellion Pro 1 var sidste års store overraskelse for mig. Skoen havde en ret ekstrem geometri og et godt afsæt fra forfoden. Jeg fandt den bare ikke stabil nok til min venstre ankel, så efter mit testløb prøvede jeg ikke skoen af i et konkurrenceløb. Jeg håber, at Wave Rebellion Pro 2 er meget mere stabil, for ellers var Pro 1 faktisk en rigtig god langdistance-temposko. Den var let, responsiv og sad godt på mine fødder.”

Fit

Overdelen i Rebellion Pro 2 er forbedret betydeligt i forhold til forgængeren. Den er blevet tyndere, men også meget stærkere. Mine fødder har fint med ventilation, mens de samtidig er tæt omsluttet af skoen, så jeg kan løbe mere stabilt gennem sving og over bakker. Forfoden føles lidt bredere, hvilket jeg personligt ret godt kan lide, når jeg løber længere distancer. Den eneste ulempe er, at mine fødder blev våde under løbetræningen, fordi overdelen er så tynd, som den er.”

Mizuno Wave Rebellion Pro Fit

Stride

Rebellion Pro 2 ser ikke bare meget anderledes ud, den føles også meget anderledes. Og det mener jeg heldigvis positivt! Skoen er mere stabil, har et endnu mere aggressivt afsæt fra forfoden, og den giver virkelig et enormt fartboost. I banetræningstesten løb jeg 10 x 600 m og kunne nemt nå mine måltider. Jeg er sikker på, at Pro 2 hjalp mig med at opnå tiderne. Faktisk kunne jeg se på mine data bagefter, at min puls var relativt lav. Jeg træner normalt på banen med traditionelle løbesko, og så er min puls lidt højere.”

Mizuno Wave Rebellion Pro Stride

Brug

Jeg testede skoen til banetræning, tempoløb på landevej og et langt udholdenhedsløb med intervalblokke. Under banetræningen føltes den en smule vakkelvorn, da jeg skulle i gang og lavede øvelser i starten, men da jeg først var oppe i tempo, var skoen helt vidunderlig herefter. Skoen bliver ved med at rulle fremad, og var meget mere stabil, når jeg løb rundt i svingene. Jeg er glad for, at
mellemsålen består af to skummaterialer, da det forhindrer skoen i at blive for blød. Under tempoløbet på landevejen kunne jeg sagtens holde mit tempo på 4.00 pr. km. Kun start og slutningen, når tempoet var knapt så højt, var lidt udfordrende og vakkelvornt. Kort sagt, så brug denne sko særligt til uptempo-træning og konkurrenceløb på almindelig vej.”

Mizuno Wave Rebellion Pro Use

Slutspurten

Kampen om de bedste konkurrencesko er igen brudt ud med den nye Mizuno Wave Rebellion Pro 2. Denne carbonsko skiller sig ud med sin unikke geometri og ekstremt gode skum med super høj energireturnering. Vi forventer hurtige tider fra både maratonløbere og fritidsløbere i denne nye racer. Dette fordi, at den er mere stabil, mere responsiv og mere aggressiv i afsættet. Rebellion Pro 2 er mindre velegnet til løbere, der lander på hælen, samt nybegyndere.

Wave Rebellion Flash 2 er din pålidelige løbesko til tempo- og intervaltræning. Fordi denne sko har mere gummimateriale i sålen, vil du også kunne løbe lidt flere kilometer i denne sko end i Rebellion Pro 2. For lidt mindre erfarne løbere er dette det bedste valg til hastighedstræning og konkurrenceløb.

Mizuno Wave Rebellion Pro 2 minder om adidas Adios Pro og Nike Alphafly. Dette er også begge konkurrencesko med carbonplade, der er designet til (halv-)maratondistancen. Wave Rebellion Flash 2 minder om Saucony Endorphin Speed og HOKA Mach X, som også er tempo-sko med en kunststof- eller plastplade for bedre responsivitet.

Er du lige så begejstret som os? Så tag et kig på Mizuno Wave Rebellion Pro 2 og Flash 2 i vores webshop. Sidder du tilbage med spørgsmål? Så kontakt vores produkteksperter via vores kundeservice.