Review
Mizuno Wave Inspire 20 – Vi fejrer den stabile løbesko til overpronation!
Mizuno Wave Inspire har været en favorit blandt mange løbere i 20 år og kan nu fejre sin fødselsdag. En innovativ overdel, støtte med Wave-teknologien og dæmpningen med Enerzy-skum gør dette til en solid allrounder til løberen med overpronation. Det betyder ikke noget, hvad dit niveau eller mål er. Mizuno Wave Inspire 20 er det perfekte valg til masser af kilometer med al den støtte, du har brug for.
3 Grunde til, at Mizuno Wave Inspire 20 er den rette sko til dig
Du har tendens til bøvl med lægge eller akillessenerne
Mizuno Wave Horizon 20 har et offset på 12 mm. Før i tiden var det nærmest standarden, men i dag bliver offsettet mindre og mindre, hvilket ikke er nødvendigvis er gavnligt for alle slags løbere. ‘Offset’ beskriver den forskel, der er mellem højden ved hæl og forfoden. Jo højere offset, desto mindre bevægelse kræves der af anklen. Som et resultat heraf er belastningen på læggen noget lavere. Så hvis du lider af korte lægmuskler eller har haft mange problemer med akillessenerne, bør du helt sikkert overveje Inspire 20 som din nye allround løbesko.
Du leder efter en allround løbesko til både korte og lange distancer
Det ideelle er jo at have en løbesko, der giver dig mulighed for at udføre alle slags træningspas. Og det er lige præcis, hvad Inspire 20 kan. Mizuno ENERZY-skumlaget giver tilstrækkelig komfort til at løbe lange distancer og har også god energireturnering, når du vil øge tempoet.
Du er en løber med let overpronation
Falder du naturligt lidt indad med dine ankler? Eller falder dine ankler kun indad, når du løber? Så er Wave Inspire 20 måske den oplagte løbesko til dig. Denne ikoniske løbesko ligger i kategorien “let støtte”, og det skyldes, at Wave Plate guider foden jævnt uden at forhindre den naturlige afvikling af foden.
Daan Glorie – Produktekspert
Vidste du…?
I 20 år har Mizuno Wave Inspire været en favoritsko blandt rigtig mange løbere. Hvert år bliver modellen opdateret med de nyeste teknologier. Modellen er kendt for sin gode dæmpning og støtte på grund af den karakteristiske Wave Plate. Den forebygger overpronation, hvilket automatisk forbedrer din løbestil. I den 20. model ser vi hovedsageligt en opdatering i selve overdelen af skoen. Denne model vil også blive lanceret i en særlig jubilæumsversion inspireret af den allerførste version af Wave Inspire.
Mizuno Wave Inspire 20 i detaljer
Opdateret Jacquard Air Mesh-overdel
giver en behagelig pasform og suveræn åndbarhed
Mizuno Enerzy foam
i mellemsålen giver en blød dæmpning og god energireturnering til enhver løbetur
Wave Plate
sørger for støtte og et jævnt afsæt fra hæl til forfoden
X10-ydersålen
er konstrueret i carbon rubber, og øger både holdbarheden og vejgrebet
Mizuno Wave Inspire 20 eller Wave Horizon 6?
Mizuno Wave Horizon 6 er storebroren til Wave Inspire. Denne model har lidt mere dæmpning på grund af en anden type dæmpning og støtte, nemlig Foam Wave-teknologien. Mellemsålen består af to dæmpningslag, hvor det nederste lag af U4ic EVA-skum har en bølgekonstruktion og er gjort en smule tykkere. Som et resultat heraf får du en oplevelse af god stabilitet ved hvert eneste skridt, du tager. Brug Inspire til din daglige løbetur, og gem Horizon til de lidt længere distancer som halv- og helmaraton.
3egenskaber i Mizuno Wave Inspire 20
Ny og forbedret overdel
Mizuno Wave Inspire 20 har fået en opdatering i overdelen. AirMesh fra den tidligere version er blevet udskiftet med Jacquard Air Mesh i stedet. Det giver en behagelig pasform og optimal åndbarhed for dine fødder.
Mizuno Wave Plate
Mizuno er kendt for deres Wave Plate, som er en kunststofplade, der løber fra hælen til forfoden. Denne plade skaber ekstra stabilitet og en fremadrettet bevægelse. Fodstillingen bliver ikke korrigeret, men snarere guidet fra landingen på hælen til afsættet fra forfoden. Det gør skoen ekstremt velegnet til løbere, der lander på hælen.
Mizuno Enerzy Foam
Mellemsålen på Inspire 20 består af Mizuno Enerzy Foam, som vi også kender fra den neutrale variant, Wave Rider. Den forrige udgave fik lidt mere dæmpning på grund af en forhøjet mellemsål på 2 mm. Vi ser den samme tykkelse i mellemsålen i den nu 20. udgave af Inspire. Denne løbesko er komfortabel til både korte og lange distancer.
Test af Mizuno Wave Inspire 20
Alle vores løbesko bliver testet af vores egne eksperter. Læs Daan Glories resultater her.
Daan Glorie
Produktekspert
Daan Glorie
Produktekspert
Tekniske specifikationer Mizuno Wave Inspire 20
Offset
Vægt
Løbertype
Skotype
Dæmpningstype
Fit
„Overdelen på Inspire 20 har været gennem en god opdatering. Der er placeret flere ventilationshuller omkring mellemfoden og forfoden, så åndbarheden er endnu bedre for mine fødder. Hælkappen er blevet forstærket på bagsiden og siderne, så jeg mærker til en masse støtte omkring mine ankler. Skotungen er fastgjort til overdelen, men hvis du ikke snører skoen stramt til, er Inspire 20 helt bestemt også velegnet til løbere med en høj vrist. Bredden på forfoden har ikke ændret sig.”
Stride
„Skum og støtte er ikke ændret i forhold til Wave Inspire 19. Jeg overpronerer naturligt med min højre fod, og Inspire støtter godt op om det. På indersiden af skoen trykker den velkendte Wave-plade og skummaterialet min ankel en smule udad. Jeg vil anbefale denne sko til løbere, der lander på hælen, begyndere og løbere, der har en lidt tungere kropsbygning. Dette grundet stabiliteten fra hælen og det lidt højere offset. Et højere offset lægger lidt mindre pres på læggene og akillessenen.”
Use
„På en løbetur i et roligt tempo føles Inspire super behagelig, da du mærker stabiliteten ved hvert skridt. Jeg testede skoen både på asfalt og på grusstier, og skoen er meget velegnet til begge dele. Det skyldes skoens torsionsstivhed, hvilket betyder, at skoen ikke så let bevæger sig med underlaget. Inspire 20 er mindre velegnet til tempotræning og konkurrenceløb på grund af sin noget højere vægt.”
Mizunos kollektion af løbesko
Hvilken Mizuno løbesko vil du vælge? Går du efter stabilitet og støtte med Mizunos pronationssko? Eller er du mere på udkig efter en hurtig løbesko til tempotræning og konkurrenceløb? Mizuno Wave Inspire og Wave Horizon er de bedste løbesko med støtte til de lange distancer. Til tempotræning og intervaller bør du vælge Mizuno Wave Rebellion Flash, da denne model har Enerzy Lite superfoam og en Wave Plate lavet af glasfiber for mere energireturnering. De bedste teknologier samles i Mizunos ultimative konkurrencesko, som er Mizuno Wave Rebellion Pro. Det er carbonskoen til både korte og lange distancer.
Har du brug for tips til en Mizuno skorotation? Skorotation betyder, at man skifter mellem minimum to forskellige par løbesko for at undgå skader. Vi har her to eksempler på en god skorotation, nemlig:
- Mizuno Wave Inspire (rolig og lang træning) + Mizuno Wave Rebellion Flash (til tempo, intervaller og korte konkurrenceløb på 5-10 km)
- Mizuno Wave Inspire (til rolige ture og den daglige træning) + Mizuno Wave Horizon (til løb på halv- og helmaratondistancen med fokus på at gennemføre)
Slutspurten
I den 19. udgave gennemgik Mizuno Wave Inspire allerede store ændringer, blandt andet en tykkere mellemsål og en ændring af den indbyggede Wave Plate. Wave Inspire 20 har derfor kun set små ændringer i overdelen, hvilket er godt nyt for Inspire-fans. De kan nemlig sagtens skifte til denne nye model, da støtten stadig er den samme som før.
Mizuno Wave Inspire 20 ligger i samme kategori som ASICS Gel Kayano 30 og Saucony Omni 21, som også er allround løbesko til løberen med overpronation. Inspire 20 er noget mindre egnet til forfodsløbere på grund af det højere offset. De får mere ud af at vælge Wave Horizon med et mindre offset på 8 mm.
Er du lige så begejstret som os? Så tjek Mizuno Wave Inspire 20 ud i vores webshop. Sidder du tilbage med spørgsmål? Så kontakt en af vores produkteksperter via vores kundeservice.