Skip to main content
New Balance Fresh Foam X Vongo V6
New Balance Fresh Foam X Vongo V6

Review

New Balance Fresh Foam X Vongo V6 – Den mest innovative sko til overpronation?

Sig farvel til tunge pronationssko, og sig hej til den nyeste New Balance Fresh Foam X Vongo V6. Denne innovative allrounder er nu endnu mere komfortabel takket være en tykkere Fresh Foam X-mellemsål. EVA-pladen giver dine fødder den optimale støtte, så afviklingsfasen er meget mere jævn. Lyder det for godt til at være sandt? Prøv dem på, og oplev det selv.

Shop dame-modelleShop herre-modelle
New Balance Fresh Foam X Vongo V6

3grunde til, at New Balance Fresh Foam X Vongo V6 er den rette sko til dig

Opsomming 1

Du har en overpronerende løbestil

New Balance Vongo V6 er designet til løberen med overpronation. Denne løbesko giver støtte til løberen med moderat til svær overpronation. I stedet for at benytte en klassisk korrektionsblok, bruger Vongo i stedet en EVA-plade placeret i mellemsålen.

Opsomming 2

Maksimal dæmpning er det, du leder efter i en løbesko

Vi har godt nyt til alle, der elsker maksimal dæmpning. Det skyldes, at Fresh Foam X-mellemsålen i Vongo V6 er blevet hævet med 5 mm. Det betyder, at du vil opleve ultra god dæmpning, når du løber lange distancer som halv- og helmaraton.

Opsomming 3

Du løber lidt mere fremme på mellem- og forfoden

En af de største ændringer på den nyeste Vongo er justeringen i offsettet. Det er nemlig blevet sænket fra 8 mm til 6 mm. Offset beskriver forskellen i højden på sålen i hæl og forfod. Jo lavere offset, desto mere velegnet bliver en løbesko til en midt- og forfodsløber. Løbere med en relativt hurtig afvikling vil også nyde godt af den bløde afrulning, som Vongo V6 kan tilbyde.

New Balance Fresh Foam X Vongo V6
New Balance Fresh Foam X Vongo V6
New Balance Fresh Foam X Vongo V6
“New Balance Fresh Foam X Vongo V6 er en pronationssko fyldt med tekniske innovationer som en EVA-plade og et lavere offset fra hælen. Oplev maksimal dæmpning, men også optimal støtte.”

Daan Glorie – Produktekspert

Vidste du…

At New Balance Vongo V6 er en af de mest testede løbesko fra New Balance? Danny Orr (General Manager New Balance Running) siger: “Dette er en af de mest gennemtestede løbesko. Uanset om det er test i laboratoriet eller en stor gruppe løbere, der har afprøvet skoen ude på landevejene. Vi ønsker at blive klogere på, hvad overpronerende løberes behov og ønsker er nu. Vongo V6 er vores innovative tilgang til en løbesko til overpronation. Ikke flere korrektionsblokke, men snarere en guidning af fødderne på en naturlig måde.”

New Balance Vongo V6 i detaljer

New Balance Fresh Foam X Vongo V6
Syntetisk og sømløs Hypoknit-overdel

giver en behagelig følelse omkring fødderne.

Fresh Foam X-mellemsålen

giver ultra-dæmpning under løbeturen og en responsiv fornemmelse.

EVA-plade i mellemsålen

giver ekstra støtte til at modvirke overpronation.

Ydersål i gummi

giver suverænt greb og trækkraft under løbeturen.

New Balance 860v13 versus Vongo v6

New Balance 860v13 er den traditionelle løbesko til overpronation med Fresh Foam X og en korrektionsblok. Denne sko er en ægte allrounder og egner sig bedst til løberen med let overpronation. New Balance Vongo V6 har lidt mere dæmpning og styrer ikke foden gennem en blok, men gennem en EVA-plade, der løber langs med foden. Vongo V6 brillerer sig især ved komfort på de lange distancer og til løbere, der løber lidt mere på mellem- og forfoden.

3 Funktioner i New Balance Fresh Foam X Vongo V6

Opsomming 1

Hypoknit-overdel

Fresh Foam X Vongo V6 har en specialudviklet Hypoknit-overdel. Hypoknit er skoens strømlinede design og er designet til at give stræk og støtte på strategiske områder. Derudover har overdelen en justerbar snøring for at sikre en perfekt pasform. Da den syntetiske overdel nu er helt fri for sømme, er der ingen risiko for tryk fra syninger. Oplev en behagelig følelse omkring dine fødder, lige fra det øjeblik, du tager Vongo på. Overdelen harreflekterende detaljer, som gør dig mere synlig i mørket.

Opsomming 2

Fresh Foam X-dæmpningsmateriale

Vongo V6’s mellemsål er fyldt med Fresh Foam X-skum. Takket være skummet med en honeycomb-struktur får du en blød landing fra hælen og midtfoden. I forfoden er disse “honeycombs” gjort en anelse mindre for et mere responsivt afsæt. Skummet består af ca. 3% biologisk materiale, hvilket gør det muligt for New Balance atreducere CO2-aftrykket fra produktionen af skoen. Sammenlignet med forgængeren er mellemsålen blevet 5 mm tykkere, så du vil opleve mere dæmpning og komfort på de lange distancer.

Opsomming 3

EVA-plade i mellemsålen for stabilitet

New Balance Vongo V6 har den seneste stabilitetsinnovation, nemlig en EVA-plade med et Hexagon-mønster, som er baseret på Fresh Foam-designet. Denne konstruktion korrigerer mere på undersiden af foden end på indersiden. Det betyder, at du bliver guidet naturligt i stedet for at din afvikling bliver ”tvunget” i en bestemt retning af en korrektionsblok. New Balance bruger også denne stabilitetsinnovation i deres basketballsko. Der fungerer det rigtig godt, fordi basketballspillere også har brug for en høj grad af stabilitet i deres sko, da de har mange sidelæns bevægelser i deres sport.

Test af New Balance Fresh Foam X Vongo V6

Alle vores sko bliver testet af vores egne eksperter. Læs snart Daan Glories resultater her.

Daan Glorie 21Run

Daan Glorie

Produktekspert

Daan Glorie 21Run

Daan Glorie

Produktekspert

Tekniske specifikationer New Balance Fresh Foam X Vongo V6

Offset
6 mm
Vægt
Ca. 243 gram dame / 303 gram herre
Løbertype
Overpronation
Skotype
Allround løbesko
Dæmpningstype
Fresh Foam X (fornyet sammensætning)

Fit

“Det gode ved denne sko er, at den er rummelig ved forfoden. Folk med en bred fod eller hallux valgus (knyster) har virkelig stor gavn af denne bredere pasform. Som sædvanlig føles New Balance-løbesko altid behagelige omkring fødderne. I hælen på Vongo v6 er der masser af blød og komfortabel polstring. Hælkappen er relativt høj, men stadig blød, så det er nemt at tage skoen af og på. Skokanten er fin og tynd og lægger ikke pres på vristen. Materialet i mesh i forfoden er elastisk, så når dine fødder udvider sig en smule under løb, er der fint med plads til dette.”

New Balance Fresh Foam Vongo V6 Fit

Stride

“New Balance Vongo v6 er “korrektionssko”-versionen af 1080v13. Mellemsålen føles meget blødere end den tidligere version. Derudover giver denne sko en nærmest “hoppende fornemmelse” med en god energireturering. Tidligere var der en decideret korrektionsblok i Vongo, men nu er skoen blevet til mere af en allrounder med en mellemsål i dobbelt tæthed. Dette resulterer i, at det nederste lag skum giver mere stabilitet, og det øverste lag giver komfort. Det kan jeg personligt rigtig godt lide, for jeg er ikke rigtig til de superbløde løbesko.”

New Balance Fresh Foam Vongo V6 Stride

Stability

“Jeg vil anbefale New Balance Vongo v6 til løbere med overpronation, der leder efter en løbesko med et lidt lavere hældrop. Løbere, der lander på midt- og forfod, vil også få lidt mere gavn af “rocker”-udformningen, som beskriver afrundingen af sålen. Når du lander, vil din fod blive rullet fremad mod forfoden. Vongo v6 er en løbesko med let korrigering for overpronation; så neutrale løbere, der løber lange distancer, kan også vælge denne sko for at øge stabiliteten til, når de begynder at bliver trætte efter mange kilometer.”

new balance Fresh Foam Vongo v6 Stability

New Balance Fresh Foam X-kollektionen

Er du ikke sikker på, hvilke New Balance løbesko du skal vælge? Vi hjælper dig på vej med vores skomatrix. Denne matrix giver dig et godt overblik over, hvilken New Balance løbesko der giver dig den bedste støtte og dæmpning. Alle New Balance-løbesko med 80 i navnet er de neutrale modeller, mens 60 er modellerne til overpronation. Neutrale løbere kan vælge enten 880v13 eller 1080v13. 880v13 er den mest alsidige model, mens 1080v13 klarer sig bedre på længere distancer på grund af den tykkere mellemsål af Fresh Foam X-dæmpningsmaterialet. Er du en løber med overpronation? Så er New Balance 860v13 det bedste valg, hvis du er på udkig efter en allrounder. Vongo V6 er overpronations-versionen af 1080v13 og har en EVA-plade, der giver optimal støtte til dine fødder.

Slutspurten

New Balance er virkelig gode til at udnytte de nye tendenser, der præger markedet for løbesko til overpronation. Vongo har altid været New Balances flagship-model, når det gælder innovation, og det er bestemt også lykkedes for dem med den nu 6. version. Vongo V6 føles ikke kun mere komfortabel, men giver os også den velkendte og stabile fornemmelse, du ønsker fra en pronationssko. New Balance Fresh Foam X Vongo V6 er bedst egnet til at løbe lange distancer. Vi vil ikke anbefale denne sko til konkurrenceløb. Her bør du i stedet vælge SuperComp Trainer eller SuperComp Elite, som har en carbonplade og dermed giver et ekstra hastighedsboost.

Er du lige så begejstret som os? Så tag et kig på New Balance Fresh Foam X Vongo V6 i vores webshop. Sidder du tilbage med spørgsmål? Så kontakt en af vores produkteksperter via vores kundeservice.