Review
Saucony Endorphin Rift; komfort og fart på alle trails!
Hop i et par Saucony Endorphin Rift, og mærk kombinationen af komfort og energireturnering. PWRRUN PB superfoam giver dig den lette og hurtige fornemmelse af en konkurrencesko, men med nok dæmpning til at holde tempoet i lang tid. Takket være det gode greb kan du overvinde enhver form for terræn. Er du klar til dit næste trail-eventyr?
3 grunde til, at Saucony Endorphin Rift er den rette sko til dig!
Du vil gerne løbe terrænløb med fart på
Takket være PWRRUN PB-materialet er Endorphin Rift let, og skoen returnerer en meget høj mængde energi. Det gør skoen dejlig fjedrende og det er nemt at øge tempoet.
Du har planer om at løbe i teknisk udfordrende terræn
Endorphin Rift er udstyret med en ydersål med rimeligt grove pigge. Det betyder, at sålen giver et godt greb på stierne, og at du kan løbe både op og ned sikkert. Der er også en rock plate i forfoden, som beskytter dine tæer mod skarpe sten.
Du vil gerne løbe lange distancer på stierne
I forhold til, at Endorphin Rift er en trailsko, har den masser af dæmpning. Det gør det mere behageligt at løbe de længere distancer. Med sit tykke lag af fleksibelt PWRRUN PB-skum giver Endorphin Rift dig en stabil fornemmelse og en jævn løbeoplevelse.
Camille Cholbi – Produktekspert
Vidste du?
Saucony har endnu en hurtig trailsko med samme superfoam – Saucony Endorphin Edge har også en carbonplade indbygget i sålen. Det gør Edge endnu mere responsiv. Fordi Endorphin Rift ikke har en carbonplade, er denne sko lidt mere alsidig, og du kan også bruge den til lidt langsommere tempo.
Saucony Endorphin Rift i detaljer:
Soklignende overdel
Forhindrer skidt i at trænge ind i skoen.
PWRRUN PB-mellemsål
Let og yderst responsiv.
SPEEDROLL-teknologi
For en jævn afvikling.
PWRTRAC-ydersål
Agressive pigge giver et særdeles godt greb.
3 Kendetegn i Saucony Endorphin Rift
Støttende overdel
Noget man straks lægger mærke til, når man ser Endorphin Rift, er, at overdelen har en forstærket zone fra hælen til midtfoden. Det giver ekstra støtte til anklen. Mellemfoden og forfoden er udført i et tætvævet, men stadig åndbart mesh. Skotungen er også designet til at forhindre skidt i at trænge ind i skoen. Ved tæerne er der et ekstra beskyttelseslag, som beskytter mod sten.
PWRRUN PB i mellemsålen
Vi kender dette lette og meget responsive skummateriale fra Sauconys andre sko i Endorphin-serien. Materialet giver en enormmængde dæmpning, men returnerer samtidig en masse energi. Dette fjedrende materiale kombineret med SPEEDROLL-teknologien sikrer, at du bliver drevet fremad under dit løb.
Aggressiv PWRTRAC ydersål
Endorphin Rift har pigge med en længde på 4,5 millimeter. Der er ret langt mellem dem, så der ikke så let kommer til at sidde sten fast mellem dem. De er konstrueret, så du har godt greb til både op og ned ad bakke.Der er en særlig rock plate under forfoden, så du ikke bliver generet af skarpe sten.
Test af Saucony Endorphin Rift
Vores sko bliver testet af vores egne eksperter. Læs om Camille Cholbi erfaringer med skoen.
Camille Cholbi
Produktekspert
Camille Cholbi
Produktekspert
Tekniske specifikationer Saucony Endorphin Rift
Fit
“Jeg var nysgerrig efter at se, om Saucony Endorphin Rift med sin overdel i ét helt stykke ville være nem at tage på. Og ja, det er en rummelig sko, især til smalle fødder som mine, så jeg havde oerhovedet ingen problemer med at få dem på. Trækstroppen bagpå kan dog være nyttig for løbere med bredere fødder. På grund af mine smalle fødder følte jeg straks, at jeg havde god plads i forfoden, og det gjorde mig en anelse i tvivl om skoens pasform. Men jeg blev hurtigt beroliget, for skoen giver en masse støtte ved mellemfoden og hælen, hvilket giver en omsluttende og sikker følelse. Den soklignende overdel sidder ret højt på vristen, men takket være den bløde foring opstår der ikke nogle trykpunkter. Det forstærkede mesh og snørebåndene over mellemfoden holder foden sikkert på plads. Hælkappen har en behagelig foring på indersiden, som også støtter anklen godt og forhindrer foden i at glide rundt i skoen. Flere snøreløkker sikrer en perfekt pasform. Tåbeskyttelsen er fleksibel og forhindrer, at du får en blå negl på storetåen, hvilket ikke er helt ualmindeligt at det sker på særligt lange trails. Selvom mesh-materialet ikke er elastisk, er det stadig et fleksibelt og meget kompakt, med en hård ydre skal og en tynd, blød inderforing, der giver en sikker fornemmelse. Jeg testede denne sko på en ret varm dag og bemærkede også straks, at minefødder fint kunne ånde. Størrelsen på skoen matcher min normale løbeskostørrelse 7 US.”
Stride
“Allerede på de første par kilometer i roligt tempo mærkede jeg den behagelige dæmpning og fjedrende effekt fra PWRRUN-PB-mellemsålen. Jeg fik hurtigt lyst til at løbe mere til. Det er især i et hurtigere tempo, at Endorphin Rift rigtig kommer til sin ret. Den forbliver let på foden med god dæmpning, og du kan virkelig mærke fremdriften fra SPEEDROLL-teknologien, som sikrer en effektiv afvikling og giver dig mulighed for at holde et godt temposelv på lange distancer. Jeg testede Endorphin Rift på forskelligt, ret ujævnt terræn og følte ikke kun den super gode støtte, men også stabilitet. Det fik mig virkelig til at føle mig sikker under mit løb.”
Grip
“Uanset om det er gennem engen, snoede stier med mange sten, vådt eller endda mudret terræn, har Endorphin Rift et fremragende greb. Jeg var nødt til at løbe et par strækninger på asfalterede veje, men det er slet intet problem for denne alsidige sko. På stigninger bider de 4,5 mm knopper på ydersålen sig fast i underlaget, så du får et godt greb og kan holde et jævnt tempo. Ved nedstigninger sørger det nærmest klæbrige PWRTRAC-gummi for, at du ikke glider på stenede og snoede stier. Dine fødder glider ikke, og skoen giver det nødvendige greb til at holde tempoet. Takket være beskyttelsen i sålen blev jeg ikke generetaf de mange sten på jorden. Jeg troede oprindeligt, at denne beskyttelse ville gøre skoen stivere og reducere kontakten med underlaget, men det er absolut ikke tilfældet. Selvom Saucony Endorphin Rift er en alsidig sko, som du kan bruge til både træning og hurtige konkurrenceløb, vil jeg hellere anbefale den til lange trails, fra 15 til 50 km, i alle typer terræn, inklusive teknisk bjergterræn. Dem, der foretrækker en hurtigere sko med lidt mere robusthed til hurtige trails, får mere ud af at vælge Endorphin Edge.”
Saucony Trail-kollektionen
Saucony har en omfattende kollektion af trailsko. Der er en trailsko, der passer til enhver distance og hastighed. Hvis du går efter fart, er Endorphin Rift og Endorphin Edge oplagte valg, hvor Endorphin Edge har en carbonplade, der giver ekstra responsivitet. Hvis du leder efter en trailsko, der er lidt mere af en allrounder, er der Peregrine 13, og til længere, roligere trailløb er der Xodus Ultra 2. Peregrine 13 fås også i en ST-version (Soft Trail) med ekstra høje pigge til blødt terræn og en Gore-Tex-version.
Slutspurten
Takket være den lette vægt og høje komfort er Saucony Endorphin Rift fantastisk til at løbe længere distancer i. Fordi mellemsålen har en så høj mængde energireturnering, er det ogsånemt at løbe i et højt tempo i denne sko. På både lette og teknisk udfordrende stier kommer Endorphin Rift til sin ret, og du behøver slet ikke at bekymre dig om grebet. Det faktum, at skoen ikke har en carbonplade, gør bare Endorphin Rift endnu bedre egnet til tekniske stier i forhold til Endorphin Edge.
Endorphin Rift minder om ASICS Trabuco Max 2 og HOKA Mafate Speed 4. Det er også modeller af trailsko med masser af dæmpning og responsivitet, der er velegnede til at løbe længere distancer.
Er du lige så begejstret som os? Så tjek Saucony Endorphin Rift i vores webshop. Sidder du tilbage med spørgsmål? Så kontakt en af vores produkteksperter via kundeservice.