Review
ASICS GT-2000 12 – En fornyelse af den trofaste allrounder?
Sæt fødderne i et par ASICS GT-2000 12, og oplev ultimativ komfort og støtte i en allround løbesko. Denne nye tilføjelse til ASICS-familien følger de innovationer, der blev introduceret i Kayano og Nimbus. Oplev blød Flytefoam Blast Plus-dæmpning kombineret med 3D Guidance-støtte. Men hvor er deres gel at finde? Den er skjult i sålen og hedder nu PureGEL. Skal du have et par GT-2000 12 til din daglige træning?
3 Grunde til, at ASICS GT-2000 12 er den rette sko til dig
Du lander på hælen eller på midtfoden
ASICS GT-2000 12 har PureGEL-teknologien i hælen. Det dæmper stødet fra hæl-landing. Gelen er nu 65% blødere og giver målrettet komfort, da den nu er placeret direkte under hælen. For første gang er gelen ikke længere synlig udefra, men er gemt inde i mellemsålen. Skoen er også blevet mere afrundet, så hæl- og midtfodsløbere lettere kan få en jævn afvikling.
Du er på udkig efter allround løbesko med let støtte
Støttesystemet i GT-2000 12 er blevet fuldstændig moderniseret med ASICS’ 3D Guidance System. Der er ingen traditionel korrektionsblok i skoen, men denne model giver i stedet støtte gennem en kombination af 3 forskellige egenskaber: Det er den brede base, den stabile geometri og den støttende overdel. For eksempel er hælkappen relativt smal, så der er rigeligt støtte til dine ankler. Alle disse teknologier gør GT-2000 12 velegnet til løbere, der har overpronation.
Du har brug for en lidt smallere løbeso
Løbesko fra ASICS har altid en lidt strammere og smallere pasform sammenlignet med andre løbemærker. Og det er også tilfældet med ASICS GT-2000 12. Det skyldes, at ASICS er et asiatisk mærke, og de fleste asiatiske fødder er relativt smalle sammenlignet med europæiske og amerikanske fødder. Hælkappen er også en smule smallere sammenlignet med andre løbesko. Hvis du har en bred fod, er det bedre at vælge ASICS Gel Kayano 30.
Daan Glorie – Produktekspert
Vidste du?
GT-2000 12 er veganervenlig. Til denne sko er der ikke brugt materialer af animalsk oprindelse i design- og produktionsfasen, herunder garn, lim og andre klæbemidler, der er indarbejdet i produktet.
ASICS GT-2000 12 i detaljer
Jacquard mesh-overdel
består af 50% genbrugsmaterialer
Reflekterende detaljer
i overdelen øger synligheden i mørket
PureGEL
i hælen giver en blød landing og let dæmpning
Flytefoam Blast Plus-dæmpning
i hele sålen giver en energisk følelse under fødderne
AHARPLUS-gummi
i hælen, der øger skoens holdbarhed
Hvor holdbar er ASICS GT-2000 12?
ASICS har gjort store fremskridt inden for bæredygtighed med den nu 12. udgave af GT-2000. For eksempel består 50% af overdelen af genbrugsmaterialer. Indersålen er produceret ved hjælp af en farvningsproces, der reducerer vandforbruget med ca. 33% og kulstofudledningen med 45% i forhold til traditionelle farvningsteknologier.
3 egenskaber i ASICS GT-2000 12
Jacquard mesh-overdel
Overdelen er lavet af Jacquard-mesh. Overdelens åndbarhed holder dine fødder komfortable og tørre. Dette mesh består af 50% genbrugsmaterialer. På den måde forsøger ASICS at gøre sine produkter mere og mere bæredygtige. Reflekterende elementer er integreret i overdelen for at gøre dig synlig på mørke steder.
Flytefoam Blast Plus og PureGEL dæmnping
I den tidligere version bestod mellemsålen i GT-2000 stadig af den traditionelle Flytefoam samt det nye Flytefoam Blast Plus. Men det er der nu lavet helt om på! Mellemsålen består nu udelukkende af det elastiske og bløde dæmpningsmateriale Flytefoam Blast Plus. Dette skum giver fantastisk dæmpning og energireturnering. Med dette skum vil du opleve en super behagelig følelse under fødderne. For at øge komforten har ASICS valgt en OrtoLite X-30 indersål, der gør det endnu mere behageligt i skoen. PureGEL er placeret under hælen for at absorbere stødet fra en hæl-landing optimalt.
AHARPLUS-ydersål
Ydersålen på GT-2000 12 er lavet af en kombination af AHARPLUS- og ASICS LO-HRD-gummi. Hælen er lavet af AHARPLUS-gummi, som er tre gange mere slidstærkt end almindeligt gummi. ASICS LO-HRD-gummi er brugt under mellem- og forfoden og er et meget let materiale. Der er lidt mere gummi på indersiden af skoen for at give stabilitet. Denne slidstærke sål giver godt greb og trækkraft i både vådt og tørt vejr.
Hvad er historien bag GEL-teknologien?
ASICS skiller sig ud fra mængden ved sin brug af GEL-dæmpning. GEL-teknologien blev udviklet i 1986 og kom på mode i 1990’erne. Forskere demonstrerede, hvordan silikonegel kunne beskytte selv rå æg, der blev tabt fra hele 18 meters højde. Det fik ASICS til at beslutte sig for at bruge GEL til at dæmpe belastningen på knæene vedløb. PureGEL er den nyeste generation af gel, som nu er endnu lettere og 65% blødere end den GEL-teknologi, der blev brugt før. For første gang er GEL i GT-2000 12 ikke længere synlig udefra, men er lagt direkte under hælen for mere målrettet komfort.
Gode råd til rotation af forskellige ASICS-sko
Sko-rotation betyder, at man skifter mellem mindst to forskellige løbesko for at belaste kroppen på forskellig vis, og dermed undgå skader. Desuden har hver løbesko et specifikt formål, nemlig at løbe langt eller løbe hurtigt. ASICS GT-2000 12 er en ægte allrounder, så med denne sko kan du både tage ud på de rolige træningsture, lange udholdenhedsløb og tempotræning. Er du på udkig efter en ægte temposko? Så bør du heltsikkert tage et kig på ASICS Magic Speed, da denne model har en carbonplade og yderst responsivt skum. Har du planer om at skulle ud og sætte en ny personlig rekord snart? Så skal du gå efter ASICS Metaspeed Edge+. Denne konkurrencesko har en carbonplade og et tykt lag Flytefoam Blast Turbo for maksimal energireturnering.
Test af ASICS GT-2000 12
Vores sko bliver testet af vores egne eksperter. Læs Daan Glories resultater her.
Daan Glorie
Produktekspert
Daan Glorie
Produktekspert
Tekniske specifikationer ASICS GT-2000 12
Offset
Vægt mænd
Vægt kvinder
Løbertype
Skotype
Fit
“Yes, denne sko er så behagelig, at jeg ikke har lyst til at tage den af! Skosnuden er fin og tynd som en konkurrencesko og smyger sig om mine fødder. Hælkappen er smal, indvendigt forstærket og formet væk fra læggen. Det betyder, at den ikke trykker på min akillessene. Når jeg løber, bøvler jeg heller ikke med, at min hæl glider i skoen. Som altid er GT-2000 en smule smallere sammenlignet med andre løbesko. Jeg syntes ikke, det er generende, men jeg vil ikke anbefale denne sko til løbere med en bred fod. Mesh-overdelen er meget åndbar, og i det varme solskinsvejr fik jeg ikke varme fødder.”
Stride
“Jeg synes, at ASICS GT-2000 12 er en meget smidig sko. Sammenlignet med ASICS Kayano 30 er min hæl tæt på jorden, så jeg kan sætte hurtigere af. For mig er Kayano 30 den helt perfekte “restitutionssko”, mens GT-2000 12 er den ultimative allrounder. Denne sko er også fantastisk til tempoløb på grund af dens lette vægt og dynamiske natur. På grund af PureGEL i hælen mærker jeg en super god dæmpning ved landing, hvilket er rart, når man løber længere distancer. Under tempotræning bemærker jeg, at skoen har lidt mindre dæmpning i forfoden, hvilket betyder, at jeg har mere kontakt med underlaget. Denne sko overraskede mig positivt, da den er let, men stadig har den gode, lette støtte.”
Stability
“Der er ikke en traditionel blok i GT-2000-skoen, og det har betydet meget for skoen. Resultatet er en lettere, mere dynamisk sko, der afvikles meget mere jævnt. GT-2000 12 får sin stabilitet fra 3D Guidance Systemet. Jeg mærker en masse støtte omkring mine ankler på grund af den indvendigt forstærkede hælkappe. Hælen på GT-2000 er lidt mere løftet, og forfoden er gjort bred for at give en stabil base. For mig var det positivt, at jeg ikke lagde meget mærke til korrektionen, for så kan støtten heller ikke irritere eller give vabler. Denne sko konkurrerer med bl.a. Saucony Guide, adidas Solarcontrol og Nike Structure. Det er alle lette allround løbesko til løberen med overpronation.”
ASICS kollektion af sko til overpronation
Graden af overpronation afgør, hvilken ASICS pronationssko der er den rigtige for dig. Dette kombineret med dine mål som løber vil sikre, at du vælger den bedste løbesko til dine behov. For eksempel har ASICS Kayano mest dæmpning og støtte, hvilket er ideelt til løberen med svær overpronation, eller hvis du skal løbe et (halv-) maraton. Har du kun brug for lidt støtte til knæ og ankler? Så skal du vælge ASICS GT-2000, da den også har GEL-teknologi i hælen samt let støtte. Til den lidt tungere løber er GT-4000 bedst egnet, da denne model har et lidt fastere skummateriale i mellemsålen. Begyndere med overpronation vil finde sig godt til rette hos ASICS i etpar GT-1000, som også har behagelig GEL-dæmpning.
Slutspurten
Takket være alle opdateringerne er GT-2000 12 nu blevet en lettere og mere komfortabel allrounder til løberen med overpronation. I år har vi set store ændringer i ASICS Gel Kayano og Gel Nimbus, og disse opdateringer er nu også blevet anvendt på den 12. version af GT-2000. Som et resultat er denne model blevet meget blødere på grund af den fulde Flytefoam Blast Plus-mellemsål kombineret med PureGEL i hælen. GT-2000 12 er en ægte allrounder, men er mindre velegnet til løb i meget højt tempo. Denne løbesko er heller ikke lavet til løbere meden meget bred fod.
ASICS GT-2000 12 kan sammenlignes med adidas Solarcontrol og Saucony Guide. Dette er også allround løbesko med let støtte.
Er du lige så begejstret som os? Så tag et kig på ASICS GT-2000 12 i vores webshop. Sidder du tilbage med spørgsmål? Så kontakt en af vores produkteksperter via vores kundeservice.