Lad os lægge dette blogindlæg ud med en film-sammenligning. Hånden på hjertet… kender du en film, hvor efterfølgeren dertil var meget bedre end den første? Det sker næsten aldrig, vel? Men selvfølgelig skal vi ikke se på film i det her indlæg, vi skal se på en sko. En sko der dog er helt klar til det store lærred: Nike ZoomX Vaporfly NEXT% 2. Efterfølgeren til den verdensberømte og revolutionerende Nike racersko. I samarbejde med ingen ringere end Eliud Kipchoge, den hurtigste mand på jorden, har Nike gjort alt for at optimere deres Vaporfly-model. Bliver det en “happy ending”? Vi zoomer ind på detaljerne i denne “Blog buster” af et blogindlæg.
Med Nike Vaporfly, lillebroren til Alphafly, flyver løbere hen over målstregen. Den nye ZoomX Vaporfly NEXT% 2 bruger det populære design fra den tidligere model som grundlag. Konkurrenceskoen er velegnet til neutrale løbere, der ikke holder sig væk fra de længere afstande.
Nike Vaporfly NEXT% 2 I Detaljer
Se de unikke egenskaber for disse sko
ZoomX-skummet i fuld længde giver det højeste energiudbytte fra Nike Running til dato.
Carbonpladen driver dig fremad og sikrer en jævn overgang.
Flex-riller langs ydersålen forbedrer grebet under forskellige vejrforhold. For optimal ydeevne!
Mesh-materialet i overdelen er blødere og mere åndbart end Vaporweave-overdelen.
DEN HIDTIL HURTIGSTE SKO
Vaporfly NEXT% er en videreudvikling af Vaporfly 4%. Sammenlignet med den tidligere model er mange funktioner blevet revideret for at gøre skoen endnu hurtigere og bedre. Nike fulgte op på feedback fra mange topatleter, og tog deres ideer med sig i det nye design. Så hvad er der ændret på? Den nye model har 15% mere ZoomX-skum i mellemsålen, slidbanens mønster er blevet ændret for at give bedre greb i sving, og Flyknit-materialet på skoens øvre del blev erstattet med det næsten gennemsigtige Vaporweave. Med NEXT% vil du opleve effektiv fremdrift, og vil helt absolut være klædt på til at hive medaljer med hjem. Hvem ved, måske endda en Oscar?
KLAR TIL AT INDTAGE HOLLYWOOD
For at gøre den 2. anden udgave af NEXT% endnu bedre, har Nike primært justeret på de to egenskaber komfort og holdbarhed. Derudover er denne nye speedster tilgængelig i både en dame- og herreversion, så alle kan drage fordel af en helt optimal pasform. Mesh-materialet i den øvre del af skoen er blødere og mere åndbart end Vaporweave på den tidligere version. Som et direkte resultat heraf tilpasser skoen sig bedre til din fod, og giver dig meget mere komfort på mange kilometer fremover.
Den nydesignede tunge på skoen giver også en ekstra portion komfort. Den lette polstring reducerer trykket fra snørebåndene. Derudover giver de forstærkede dele langs foden mere støtte og struktur. I forfoden er disse forstærkede dele monteret på steder, der er særligt modtagelige for slid.
EN VELKENDT SPILLER
Ligesom ved den foregående version har den nye udgave også ZoomX-dæmpning og en carbonplade i fuld længde. Begge sikrer et helt fantastisk energiudbytte. Carbonpladen giver en kæmpe mængde fremdrift, og stimulerer en jævn overgang fra hæl til tå.
ZoomX-skummet i fuld længde, der giver det hidtil højeste energiudbytte af alle de nuværende Nike-modeller, giver dig en særlig reaktiv komfort. Flex-rillerne på ydersålen af skoen forbedrer grebet på forskellige typer underlag, og under forskellige vejrforhold. Derfor er du godt klædt på til dit konkurrenceløb, og vil kunne nå dine personlige mål endnu hurtigere.
Er du klar til en ny og spændende episode?
Nysgerrig? Nike ZoomX Vaporfly NEXT% 2 vil være tilgængelig snart her hos os. Kan du ikke vente? Så tag et kig på Nike’s andre superstjerner her.
MÅLSTREGEN
Så Nike sender en ægte kendis ud i løbet for at hjælpe dig med at nå dine personlige mål – eller måske endda overgå dem. Den nye Nike ZoomX Vaporfly NEXT% 2 er absolut en fantastisk “efterfølger”, og overgår den første version, når det handler om komfort og endnu mere holdbarhed. Er du en ægte Nike-fan, men også nysgerrig efter at finde ud af, hvilke andre modeller der kan sammenlignes med denne konkurrencesko? Du kan f.eks. tage et kig på Saucony Endorphin Speed, HOKA ONE ONE Carbon X2 og HOKA ONE ONE Mach 4. Disse sko kan naturligvis også findes i vores webshop. Står du stadig tilbage med spørgsmål? Så tøv endelig ikke med at hive fat i os, vores kundeservice hjælper dig hjertens gerne!